- Belung Magazine
Dette websted bruger cookies til at forbedre din browseroplevelse. Ved at bruge dette websted accepterer du deres brug OK, jeg er enig Nej, giv mig mere info

Sygeplejersker Henrik Ryftenius & Lise-Lotte Landenfelt-Gestre
Læsetid: 3 min
I den svenske by Solna arbejder to engagerede sygeplejersker hårdt for at sikre, at personer med idiopatisk lungefibrose (IPF) får den bedste pleje, der kan fås. De plejer IPF-patienterne sammen med andre i et tværfagligt specialteam. Et af deres mål er at undervise patienter og deres familier i IPF på en unik IPF-skole. "Patienterne er meget glade og tilfredse med vores undervisningsprogram."
 
Henrik Ryftenius og Lise-Lotte Landenfelt-Gestre er to engagerede sygeplejersker, som arbejder på Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm. I 2014 åbnede hospitalet en klinik for ambulante patienter med interstitiel lungesygdom (ILS), og de begyndte at behandle flere og flere patienter med ILS. "Der er næsten 200 patienter med interstitiel lungesygdom (ILS) knyttet til vores tjeneste," siger Henrik. "Næsten halvdelen af disse patienter har bekræftet IPF. De øvrige har andre former for ILS eller er under udredning af ILS." Udover patienterne med ILS behandler sygeplejerskerne patienter med pulmonal arteriel hypertension (PAH) på deres ambulatorium, der er en afdeling under hospitalets store lungeafdeling.
 
 
Der er altid noget, man kan gøre for at forbedre IPF-patienters livskvalitet

Forskellige behov

"ILS-patienter har mange forskellige behov," forklarer Lise-Lotte. "Fordi de lever med en kronisk sygdom, der desuden ændrer sig med tiden. Det er meget inspirerende og udfordrende at hjælpe dem på så mange måder som muligt." Henrik tilføjer: "Der er altid noget, man kan gøre for at forbedre IPF-patienters livskvalitet. Man skal bare finde ud af den enkelte patients specifikke behov." For at sikre at hver enkelt patient får den hjælp, han eller hun har behov for, arbejder sygeplejerskerne i et tværfagligt team.
 
"Som sygeplejersker yder vi f.eks. masser af telefonsupport til patienterne og deres familie. Vi taler om problemer ved den medicin, de tager, om bivirkninger, og hvordan man behandler dem. Vi er de centrale personer i kommunikationen med patienten, ligesom en tovholder. Men teamet tæller også en diætist, som kan hjælpe, når en patient taber sig på grund af energitab." Teamet består desuden af en socialrådgiver, som hjælper med psykologisk støtte, samt en fysioterapeut og ergoterapeut.

 

IPF-skolen

Når patienter får diagnosen IPF, får de masser af oplysninger om sygdommen. Men det er undertiden ikke nok, ifølge Henrik og Lise-Lotte. "Patienterne er bange, når de hører om sygdommen første gang," forklarer Lise-Lotte. "Vi fortæller dem om team-tilgangen, men de får mange mundtlige oplysninger og brochurer. Når vi ser patienterne tre måneder senere, kan de have glemt team-tilgangen og slet ikke have arbejdet med deres sygdom." Dette fund var en af årsagerne til, at sygeplejerskerne oprettede en "IPF-skole" for patienterne og deres familie. Henrik siger: "Vi havde allerede erfaring med undervisning af PAH-patienter, og for to år siden oprettede vi IPF-skolen. Patienter kan mødes på skolen med diætisten eller fysioterapeuten for at få råd. Det er én ting at udlevere en brochure, men noget helt andet at møde en ekspert ansigt til ansigt."
 
 Patienterne er meget glade for og tilfredse med undervisningsprogrammet
 
"Der er mellem fem og ti patienter i undervisningsgrupperne," fortæller Lise-Lotte. "Der er i alt tre møder, hvor patienterne kan møde teamets medlemmer. Samtidig deltager deres familie i en anden gruppe, fordi de kan have andre spørgsmål og behov." Ifølge sygeplejerskerne er patienterne både meget glade for og tilfredse med undervisningsprogrammet. Betydningen af fysisk træning er en af de ting, de lærer. Dette inspirerer dem ofte til at begynde på det fysiske træningsprogram, som også tilbydes patienterne.
 

Fysisk træning

"Vi anbefaler altid, at patienter er med i vores fysiske træningsgruppe," siger Lise-Lotte. "Patienterne er med både for træningen og for det sociale samvær. De kan møde andre patienter med den samme sygdom og udveksle erfaringer med nogen, som forstår dem." Henrik tilføjer: "Både psykologisk og fysisk aktivitet kan hjælpe IPF-patienter. Nogle af de negative tanker kan forsvinde, når man er fysisk aktiv." Ifølge sygeplejerskerne, som ser, hvordan patienternes livskvalitet forbedres, f.eks. på grund af den fysiske træning, er det en af de ting, der gør arbejdet til en fornøjelse.
 
 
Der er mange ting, der kan gøre dagen til en fornøjelse

"Der er mange ting, der kan gøre dagen til en fornøjelse," siger Henrik. "For eksempel at se, hvor taknemmelige patienterne er for vores tilgang. Men det kan selvfølgelig være svært, når det går dårligere for patienterne og de får det værre." Lise-Lotte nævner en patient, som fik det meget bedre efter at have deltaget i den fysiske træningsgruppe. "Han har det bedre og bliver stærkere. Fra at have været alene og deprimeret åbnede han sig i træningsgruppen, møder andre og er taknemmelig. Det er fantastisk at opleve den forbedring i livskvalitet." Henrik tilføjer: "Det er godt at se den slags ting. Det er en af grundene til, at jeg elsker mit arbejde." Lise-Lotte afslutter: "Vi skaber virkelig et fint forhold til patienterne. Vi følger dem i årevis og lærer dem godt at kende. Jeg tror, at det er en god følelse for dem, at vi straks ved, hvem de er, når de ringer. Det er godt for os og godt for dem."


disclaimer
zinccode