Belung Magazine -Belung Magazine
Dette websted bruger cookies til at forbedre din browseroplevelse. Ved at bruge dette websted accepterer du deres brug OK, jeg er enig Nej, giv mig mere info

Interviews

-->

Om os

BELUNG: et helt nyt magasin om ILS.

Vi er stolte over at kunne præsentere: magasinet BELUNG. Uanset om du er patient, pårørende, sundhedsperson eller forsker, er BELUNG din online kilde til nyheder og baggrundsinformation om interstitielle lungesygdomme (ILS). 

Har du nogensinde tænkt nærmere over, hvilket under vejrtrækningen er? Dette mirakuløse fænomen, hvor man indånder litervis af luft hvert minut? Vejrtrækningen er en helt afgørende betingelse for, at vi kan leve, og den sørger for, at vi kan gå rundt, arbejde, elske og opfostre vores børn, uden at vi overhovedet behøver at tænke over, hvor vigtig den er! Desværre er vejrtrækning ikke noget, alle kan tage for givet. Nogle mennesker må dagligt kæmpe for at få den ilt, de har brug for. Nogle af dem er mennesker med ILS, og formålet med BELUNG er at gøre denne tunge byrde lettere ved at inspirere og informere personer med en personlig eller professionel interesse i ILS.

Hvad er BELUNG?

BELUNG er et internationalt online magasin, som efter planen skal udkomme flere gange om året. Det har fokus på interstitielle lungesygdomme (ILS), som er en gruppe lungesygdomme, der påvirker vævet og rummet omkring luftsækkene i lungerne, det såkaldte interstitium. Patienter med ILS oplever ofte kortåndethed, og der går ofte noget tid, inden den rigtige diagnose bliver stillet, fordi man måske først tror at symptomerne skyldes noget andet end ILS.

Hvem er BELUNG henvendt til?

BELUNG er for alle! Med BELUNG vil vi gerne nå ud til alle typer mennesker. Fra mennesker, som ikke ved meget om ILS, til de førende eksperter i verden. Vi er overbevist om, at vi kan gøre meget for ILS-patienterne, hvis vi sætter folk fra forskellige felter i forbindelse med hinanden. Alle disse mennesker kan udveksle erfaringer om ILS og øge hinandens viden.

Hvorfor BELUNG?

Der er meget viden om andre lungesygdomme (f.eks. KOL eller astma), men der er ikke så meget information om ILS, og derfor er kendskabet til ILS meget lille. Det kan være til stor gavn for ILS-patienter at skabe viden om deres egen sygdom. BELUNG har til formål at skabe viden ved at gøre folk klogere på en sygdom, som stadig er ukendt for så mange patienter, der får diagnosen.

Hvad kan jeg læse om i BELUNG?

Alle numre vil være fyldt med interview med mennesker, der på en eller anden måde er i berøring med ILS. Det er alle lige fra patienter og sundhedspersonale til patientforeninger, regeringer og pårørende. Alle, som er i berøring med ILS, inviteres til at bidrage, da udveksling af information og erfaringer om sygdommen er et af de vigtigste formål med BELUNG. Alle numre vil også indeholde artikler, hvor de videnskabelige begreber bliver forklaret, samt forskningsresultater og kommentarer til seneste nyt inden for ILS. Kort sagt er BELUNG vigtig læsning for alle med en personlig, faglig eller anden interesse i ILS.

Hvem udgiver BELUNG?

BELUNG er et initiativ, som er igangsat af Boehringer Ingelheim, et medicinalfirma, som aktivt opsøger viden om årsagen til interstitielle lungesygdomme, der til syvende og sidst kan bruges til at udvikle nye behandlingsmuligheder for patienter, som er berørt af denne gruppe af sygdomme.


disclaimer
zinccode