- Belung Magazine
Dette websted bruger cookies til at forbedre din browseroplevelse. Ved at bruge dette websted accepterer du deres brug OK, jeg er enig Nej, giv mig mere info

View other editions

En af de største barrierer i behandlingen af interstitiel lungesygdom kan takles

Godt begyndt er halvt fuldendt, og det gælder også i behandlingen af interstitiel lungesygdom. Tidlig diagnose af idiopatisk lungefibrose (IPF), en af de mest gængse former for interstitiel lungesygdom, er blevet endnu vigtigere set i lyset af de nyudviklede behandlingsmuligheder. Finske forskere analyserede en række henvisningsskrivelser for at finde ud af, hvor hurtigt patienter med idiopatisk lungefibrose henvises til et specialiseret hospital. Deres resultater peger på vigtige foranstaltninger, der kan træffes for at reducere forsinkelsen fra symptomdebut til henvisning. 

early-diagnosis-belung-magazine

Forskerne siger, at de er de første, som via henvisningsskrivelserne har vurderet henvisningspraksis for patienter med idiopatisk lungefibrose til et specialiseret hospital. Henvisningen til et specialiseret hospital er vigtig, fordi forsinket adgang er forbundet med højere mortalitet, uafhængigt af sygdommens sværhedsgrad. Forskerne undersøgte 95 finske henvisningsskrivelser for patienter med idiopatisk lungefibrose. Over halvdelen af henvisningsskrivelserne kom fra almen praksis. Selvom dette tyder på, at praktiserende læger synes at være opmærksomme på interstitiel lungesygdom, var der også en række fælles mangler i henvisningsskrivelserne.

De henvisende læger glemte desuden ofte at give oplysninger om patienternes tidligere beskæftigelse

Forskerne konkluderer bl.a., at sygehistorien var beskrevet utilstrækkeligt. I 58 % af tilfældene manglede der oplysninger om rygning i sygehistorien, selvom det er en af de vigtigste årsager til kroniske lungesygdomme. De henvisende læger glemte desuden ofte at give oplysninger om patienternes tidligere beskæftigelse og en vurdering af eksponeringer i deres arbejdsliv. Forskerne mener, at den henvisende læge måske overser tidligere beskæftigelse som følge af patienternes fremskredne alder. Det er dog vigtigt at huske, at nogle eksponeringer først udgør en sundhedsrisiko efter lang tids forsinkelse, som f.eks. asbest.

Kan yderligere information om interstitiel lungesygdom til praktiserende læger måske reducere forsinkelsen fra symptomdebut til henvisning

Gennemsnitstiden fra symptomdebut til henvisning var 1,5 år, hvilket er forholdsvis kort for interstitiel lungesygdom: I andre studier er gennemsnitsforsinkelsen fra symptomdebut til diagnose 2,2 år. Forskerne mener, at henvisningstiden kan reduceres, og at kvaliteten af henvisningsskrivelserne kan forbedres. De taler for at informere både læger og patienter om interstitiel lungesygdom. På den ene side kan yderligere information om interstitiel lungesygdom til praktiserende læger måske reducere forsinkelsen fra symptomdebut til henvisning. Og forskerne hævder på den anden side, at mere letforståelig information om interstitiel lungesygdom til befolkningen også kan reducere forsinkelsen fra symptomdebut til henvisning. Tilsammen kan foranstaltninger som disse forhåbentlig takle denne enorme barriere i behandlingen af interstitiel lungesygdom. 

Kilde:
Minna Purokivi, Ulla Hodgson, Marjukka Myllärniemi, Eija-Riitta Salomaa, Riitta Kaarteenaho (2017): Are physicians in primary health care able to recognize pulmonary fibrosis? EUROPEAN CLINICAL RESPIRATORY JOURNAL, 2017 VOL. 4, NO. 1, 1290339 DOI: 10.1080/20018525.2017.1290339
 
 

disclaimer
zinccode