- Belung Magazine
Dette websted bruger cookies til at forbedre din browseroplevelse. Ved at bruge dette websted accepterer du deres brug OK, jeg er enig Nej, giv mig mere info

View other editions

Hvad der sker, når du trækker vejret?

Du trækker normalt vejret 12 til 18 gange i minuttet uden at tænke over det. En person i hvile ind- og udånder ca. 5-8 liter luft pr. minut. Ved hård motion kan det stige til hele 100 liter luft pr. minut, og endda mere! Vejrtrækningen er faktisk en meget kompliceret proces. Så hvad sker der egentlig med den luft, du indånder? Og hvorfor har du åndenød, når du har en sygdom som f.eks. interstitiel lungesygdom (ILS)?

Når man taler om luftvejene, tænker de fleste mennesker umiddelbart på lungerne. Men det er mere end det. Det er også alle de dele af kroppen, som ind- og udåndingsluften strømmer igennem. Den løber fra næsen og munden ned gennem luftrøret (trachea), som derefter deler sig i to bronkiegrene (se figur 1). Bronkiegrenene går ned i venstre og højre lunge. Der deler grenene sig igen og bliver til sidst til helt små grene, som kaldes bronkioler. De fører luften ind i nogle bittesmå luftsække, alveolerne. Lungerne består af et svampelignende væv og er meget sårbare. Det er derfor, lungerne er beskyttet af ribbenene. Den venstre lunge er faktisk lidt mindre end den højre, fordi der skal være plads til hjertet. 

dk-lungs-belung-magazine

Små luftsække

Lad os nu se på luften i overført betydning. Den luft, vi indånder, består af en blanding af mest kvælstof (ca. 78 %), ilt, lidt kuldioxid og nogle andre gasser. Kvælstof er en inaktiv gas og har som oftest ikke nogen indvirkning på vores vejrtrækning. Men vi bruger ilten og producerer kuldioxid. Den luft, vi indånder, indeholder 21 % ilt og 0,03 % kuldioxid. I den luft, vi udånder, er denne sammensætning ændret til ca. 16 % ilt og 5,6 % kuldioxid. Det betyder, at vores krop bruger ca. 5 % af ilten fra luften og producerer kuldioxid, som udskilles. Men hvordan fungerer det? Når man ånder ind, løber luften fra næsen eller munden gennem luftrøret, bronkierne og bronkiolerne, indtil den ender i alveolerne. Alveolerne ligner små druelignende strukturer og består af bittesmå luftsække. Og der er mange af disse luftsække i lungerne. Vi har hundreder af millioner af dem, og deres samlede areal er ca. 50 til 100 kvadratmeter. Det svarer til en halv tennisbane! I alveolernes vægge er der noget væv, som kaldes interstitium. Alveolerne er omgivet af bittesmå blodkar, som kaldes kapillærer. De danner en slags net omkring hver luftsæk. Ilten i den luft, du indånder, passerer igennem alveolevæggene og interstitium og ind i disse bittesmå blodkar (se figur 2). Når ilten er kommet over i blodet, samles den op af røde blodlegemer og transporteres rundt til alle dele af kroppen, hvor den bliver brugt i cellerne. Når cellerne bruger ilten, producerer de kuldioxid. Dette affaldsprodukt bevæger sig i modsat retning af ilten. Når det kommer ud i blodet, bliver det transporteret til lungerne, hvor det passerer fra kapillærblodet over i luftsækkene, og til sidst bliver det åndet ud.

dk-tiny-airsacs-belung-magazine

Vejrtrækning

Koncentrationen af kuldioxid i alveolerne er en vigtig udløser for vejrtrækningen. Når koncentrationen når et vist niveau, sendes der et signal til hjernen. Hjernen reagerer ved at sende et signal til mellemgulvet og musklerne i brystet, så du ånder ind. Indånding er en aktiv proces. Det betyder, at musklerne arbejder aktivt og gør brysthulen større. Når du trækker vejret roligt, trækker mellemgulvet sig sammen, så brysthulen (og lungerne) udvider sig. Derfor strømmer luften ind i lungerne, se figur 3. 

dk-respiration-belung-magazine Figur 3. Indånding. Når mellemgulvet trækker sig sammen, udvides brysthulen og lungerne (pile), hvilket sænker lufttrykket i lungerne (–), og luften strømmer ind (+).

Indånding

Det har at gøre med lufttrykket, som bliver lavere i lungerne, når de udvides, og derfor strømmer luften ind. Når du trækker vejret tungt, f.eks. når du dyrker motion, men også når du har svært ved at trække vejret, arbejder flere muskler omkring ribbenene sammen med mellemgulvet om at udvide brysthulen endnu mere. Udånding er derimod en passiv proces. Når du ånder roligt ud, sørger elasticiteten i lungerne for, at lunger og brysthule "springer tilbage" og får deres normale størrelse igen. Forestil dig, at du trækker i en elastik. Når du slipper elastikken, får den sin oprindelige form og størrelse igen takket være de elastiske fibre. På den måde skubbes luften ud af lungerne. Når din udånding er tung og kraftig, hjælper nogle muskler omkring ribbenene til med at mindske brysthulens størrelse endnu mere.

Stive lunger

Hvad er det så, der er galt med lungerne, når man har ILS? Ved ILS er alveolernes interstitium arret og fortykket. Det gør det svært for ilten at passere over i kapillærerne. Ardannelsen gør også, at lungerne mister deres elasticitet og bliver stive og vanskelige at udvide, når man ånder ind. Stive lunger kan helt enkelt indeholde mindre luft end normale, raske lunger. På grund af stivheden kan de fyldes mindre. Den lave lungekapacitet kombineret med, at det er vanskeligt for ilten at passere igennem det arrede og fortykkede interstitium, giver åndenød. For at gøre det hele værre kan ardannelsen forværres over tid. Det betyder, at lungerne bliver mere og mere stive, det mindsker lungernes evne til at fyldes op yderligere, og det mindsker den mængde ilt, der kan nå ud i blodet, yderligere. Hvor hurtigt det sker, varierer fra person til person.1

Åndenød

Du kan nok forestille dig, at du får åndenød, når lungerne er stive og ikke kan fyldes helt op. Og at du gerne vil trække vejret endnu mere, når ilten har svært ved at nå ud i blodet. Denne åndenød, som skyldes en lavere iltmængde i blodet, forårsages af en ufrivillig reaktion i hjernen. Den reagerer på den stigende mængde kuldioxid og den faldende mængde ilt. Dine nerver bliver ved med at give signal til lungerne om at arbejde hårdere, men det kan lungerne ikke, når du har ILS. Du kan som patient mærke denne ubalance mellem, hvad lungerne bliver bedt om, og det arbejde, de udfører, som ikke er godt nok. Det øger din fornemmelse af en utilfredsstillet indånding.2 Oven i det får selve vejrtrækningen dig til at bruge mere ilt, selv i hvile, fordi det er sværere for dig at trække vejret. Alt det får vejrtrækningen til at blive hurtigere og mere overfladisk, og det bliver endnu værre, når du dyrker motion.
 
Der er desværre ingen effektiv behandling for åndenød i forbindelse med ILS. Men du kan måske have gavn af patientforeninger eller lungerehabiliteringsprogrammer. De kan lære dig, hvordan du kan forbedre dit energiniveau, mindske åndenøden og give dig praktiske råd til, hvordan du kan holde iltniveauet så højt som muligt i hverdagen. Det kan have en positiv effekt på dit velbefindende og til syvende og sidst få dig til at føle, at du har mere kontrol over din sygdom.3
 
 
Litteraturhenvisninger
1. O’Donnell DE, Neder JA, Harle I, et al. Chronic breathlessness in patients with idiopathic pulmonary fibrosis: a major challenge for caregivers. Expert Rev Respir Med 2016;10:1295-1303.
2. https://www.thoracic.org/patients/patient-resources/resources/idiopathic-pulmonary-fibrosis.pdf; tilgået juni 2017.
3. Duck A, Pigram L, Errhalt P, et al. IPF Care: a support program for patients with idiopathic pulmonary fibrosis treated with pirfenidone in Europe. Adv Ther 2015;32:87-107.

 

disclaimer
zinccode