- Belung Magazine
Dette websted bruger cookies til at forbedre din browseroplevelse. Ved at bruge dette websted accepterer du deres brug OK, jeg er enig Nej, giv mig mere info

Interviews

Uddeling af skridttællere til patienter med lungefibrose:

Under den internationale lungefibroseuge i september 2017 uddelte den hollandske lungefibroseforening gratis skridttællere til IPF-patienter. Ifølge Lida Naber, som er koordinator i foreningen, kan skridttællerne måske få patienter med lungefibrose til at være mere fysisk aktive. "Man kan allerede se resultater, hvis man begynder at gå 20 minutter hver dag. Det kan gøre forskellen mellem at føle sig træt og føle sig frisk."

pedometer-pulmonary-fibrosis-belungmagazine

2000 skridt om dagen-udfordringen

Jeg mente, at idéen med at opmuntre patienterne med lungefibrose til at være mere fysisk aktive, var rigtig god

I forbindelse med lungefibroseugen arrangerede patientforeningen flere undervisningsmøder i samarbejde med en række hollandske hospitaler. "Vi tænkte over, hvordan vi kunne gøre noget godt for patienterne med lungefibrose", siger Lida. "Hvert år uddeler vi en lille gave under disse arrangementer, f.eks. en notesbog eller en taske. I år fejrede vi vores fem års jubilæum, da det er femte gang, vi har arrangeret disse møder, så vi ville gøre noget særligt." Lida udtænkte "2000 skridt om dagen-udfordringen", et initiativ fra den irske lungefibroseforening (ILFA). "Jeg hørte om projektet, da jeg mødte nogle folk fra den irske forening på et europæisk møde", fortæller Lida. "Idéen med udfordringen er at motivere patienter med lungefibrose til at indlægge 2000 ekstra skridt i deres daglige rutine. ILFA vandt med deres initiativ den irske sundhedspris for årets bedste patientforeningsprojekt, og jeg mente, at idéen med at opmuntre patienterne med lungefibrose til at være mere fysisk aktive, var rigtig god."

Gratis skridttæller

Føler mennesker der anvender en skridttæller sig mere motiverede til at være fysisk aktive?

Den hollandske forening besluttede sig for at uddele gratis skridttællere og en tilhørende brugsanvisning ved arrangementerne på hospitalerne. "For nylig er der offentliggjort en hollandsk rapport som viste, at cirka halvdelen af patienterne med en sjælden lungesygdom gerne ville være mere fysisk aktive," siger Lida. "De skal bare have et lille skub for at komme op af sofaen. Og der er også forskning i gang lige nu, som viser, at mennesker med en skridttæller er mere motiveret til at være mere fysisk aktive og føler sig friskere. Så der er både behov for noget som det her og en mulighed for at opfylde behovet."

Ifølge Lida er en skridttæller en billig og effektiv måde at blive opmærksom på, hvor aktiv man er. "En gåtur på 20 minutter kan gøre forskellen på, om man føler sig træt og føler sig frisk. Og ud over motionen kan der ligge noget socialt i det. Man kan f.eks. spørge naboen, om han eller hun vil gå med. Det øger også kendskabet til din sygdom i nærmiljøet: Folk kan faktisk se, hvor hurtigt man bliver forpustet."

Pragmatisk

I fremtiden vil foreningen gerne tage fat i alle de deltagere fra møderne, som fik en skridttæller, for at bede dem melde tilbage om deres oplevelse med skridttælleren, og om de har kunnet opretholde den ekstra aktivitet, den opfordrer til. "Måske kan vi indsamle nogle interessante data på denne måde, og vi kan publicere noget om det", siger Lida. Vi ville gerne vise, at man kan nå en masse med enkle midler, uden at man behøver at skrive lange rapporter eller oprette rådgivende udvalg. Det er et pragmatisk tiltag, og jeg håber, at det vil gavne patienterne med lungefibrose."

Det er et pragmatisk tiltag, og jeg håber, at det vil gavne patienterne med lungefibrose

disclaimer
zinccode